Historien om en Lindeallé
Vi skal tilbage til årene omkring 1750-52. Til Kongens Nytorv på Frederik V ´s tid. Det er på enevældens tid, og kongens statsminister (geheimeminister hed det dengang) var Sjællands største jordbesidder Greve Otto Thott, som var ejer af bl.a. godset Gavnø foruden det Thottske Palæ på Kgs. Nytorv, som nu udgør Den franske Ambassade. Her boede han, når han virkede for kongen.
En dag sagde kongen til geheimeministeren: ”Træerne omkring Nytorvet er ved at blive så store, at jeg ikke rigtig kan se statuen af min bedstefar Christian V midt på pladsen. De virker generende, og jeg ønsker dem derfor fjernet. Hvis du vil have træerne, kan du tage dem til Gavnø og plante dem der.”
Nu var der jo ikke nogen magistrat i Kbh. på dette tidspunkt, så ”høringsfasen” var ganske kort, hvorefter Otto Thott straks takkede majestæten. Derpå sendte han et antal hestevogne til hovedstaden og lod lindetræerne grave op. De største vogne havde firspand og kunne rumme indtil 5 træer på rod. Turen tog flere dage, da hestene naturligvis måtte opstaldes til hvilepauser undervejs. Men lindetræerne kom velbeholdne til Næstved og videre til Gavnø, hvor de straks blev plantet som en lang allé i kanten af parken. Og der har de så stået siden, og de har vokset sig rigtig store og flotte i de 260 år, der nu er gået.
En vigtig rolle
Lindealléen har utvivlsomt altid spillet en vigtig rolle i parken. I vinteren 1912 blev der således afsløret en mindesten for enden af alléen. Anledningen var, at lensbaron Tage Reedz-Thott havde været ejer af baroniet i 50 år. Borgere og bønder fra hele den sydlige del af Sjælland indsamlede midler og bekostede en smuk, høj marmorsten i taknemmelighed over hans politiske indsats og resultater som udenrigsminister i Estrups højreregering og senere som konseilspræsident.
Tage Reedz-Thott var rørt og taknemmelig over denne gestus og indbød derfor i sommeren 1912 alle, der havde bidraget til mindestenen, til spisning og fest i lindealléen. 300-400 mennesker deltog i spisning ved lange borde, der strakte sig gennem alléen. Maden blev leveret fra egnens kroer, som holdt med 3-4 køkkenvogne langs træerne og tilberedte mad. Der blev holdt taler og sunget, og man fandt det i et brev, skrevet af en mor efter festen til sin søn, som var emigreret til Amerika. Alléen var altså ramme om festen.
Den sidste store hændelse i lindealléen var tæt ved at medføre dens endeligt. Det drejer sig om den uhyggelige og ødelæggende orkan, som hærgede hele landet i oktober 1967. (Læs Henrik Voldborgs beskrivelse den 7. oktober 2011 på SeptemberNet).
Næsten halvdelen af de gamle træer blev væltet omkuld af orkanen om aftenen den 17. oktober 1967. De lå som faldne kæmper på stribe i parken. På Gavnø var stemningen nedtrykt, og man mente umiddelbart, at alléen havde mødt sit endeligt. Men baron Axel Reedz-Thott, der nu ejede Gavnø, satte alligevel skovens folk og gartnerne på slottet i gang i et forsøg på at redde træerne. De savede øverste del af træerne af til første forgrening i ca. 5 m højde. Derefter satte man kraner og spil i gang med møjsommeligt at genrejse stammerne i rodhullerne. Man stampede så atter jorden fast og satte barduner på stammerne for at støtte dem et par år. Så ventede man bare spændt. Og minsandten: træerne skød nye skud og grene, og nu er de atter oppe i fuld højde. De overlevede næsten alle – nogle står ganske vist lidt skævt, men det er stadig de originale lindetræer fra Kongens Nytorv.
Naturen er vidunderlig, og historien lever videre!
FAKTABOKS
“Siden 1960 har jeg med familien ofte besøgt Gavnø Slot, især om foråret for at nyde den store udstilling af tulipaner i parken.
I årene efter 1993 har jeg været guide på slottet i sommerhalvåret og har derfor erfaret, at den gamle lindeallé, der danner hele den nordlige akse af parken, har en historie, der er usædvanlig og spændende.”
– Af Aksel Fløe, mangeårig guide på Gavnø Slot.
