Danmarks længste kirsebærallé

Oplev Danmarks længste kirsebærallé med smukke lyserøde blomster. Inden I ankommer til Gavnø drejer I op af vores smukke kirsebæralle på Gavnøvej. Her står 150 smukke sakura træer og pryder aléen til Gavnø.

Træerne er plantet sammen med en mindesten for Mr. Takaki.

Mr. Takaki fra Japan kom i slutningen af 1950’erne på et udvekslingsophold til Danmark. Han stiftede bekendtskab med danske bage traditioner og dansk wienerbrød.

Under sit ophold møder han Henrik Tholstrup, ejer af Tholstrup Cheese, som var morfar til baron Otto Reedtz-Thott fra Gavnø Slot. Familien Tholstrup inviterer Mr. Takaki til Gavnø Slot, som han besøger for første gang. Mr. Takaki forelsker sig i Gavnø og mente, at det var et af de smukkeste steder, han havde set.

Med tiden vokser hans forretninger i Japan til et sandt imperium under navnet Andersen Bakery, inspireret af H.C. Andersen. Brødimperiet har i dag op mod 6.000 ansatte, omsætter for over 3,5 mia. kr. og er blandt de fem største brødselskaber i Japan med 25 gange så mange indbyggere som Danmark.

Mr. Takaki dør i 2001 og i den anledning henvender familien sig til Gavnø Slot og spørger, om man vil tillade opførelsen af en allé af japanske kirsebærtræer og en mindesten på vejen, der fører til Gavnø. Det ville baronfamilien med glæde. Hvert år i maj kommer familien fra Japan og besøger familien på Gavnø og tilser den rejste mindesten og den smukt blomstrende allé, der i dag har ry for at være Danmarks længste kirsebær allé.

I Gavnø Slotspark kan I finde vores nyanlagte kirsebærallé fra 2022 med flotte hvide blomster.

Sakura træerne med de flotte blomster er Japans nationalblomst og de er symbolet på fornyelse og håb. Blomsternes blade kan spises og i Japan bruger man dem til the og desserter. Japanske kirsebærtræer er løvfældende træer dvs. at de smider bladene om efteråret. I kan derfor være heldige at opleve et smukt dækket bladlandskab hvis I besøger Gavnø til ”Jul på Gavnø” i de to første uger i november.

Kirsebærtræerne blomster ultimo april – primo maj og er hvert år et tilløbsstykke.

FAKTABOKS

Sakura betyder cherry blossom og er navnet på de blomster, der pryder træet, når det blomstrer i foråret.

Sakura træets blomster er Japans nationalblomst og et symbol på fornyelse og håb.

Bladende på blomsterne er spiselige. I Japan bruges de fx i små desserter og i te.

Gå på opdagelse i Slotsparken

Blomsterfestival på Gavnø

Blomsterparken

Smukke blomster i alverdens farver og formationer, pryder i hele sæsonen den smukke slotspark fra april til oktober.
Tulipaner i røde farver på Gavnø

Tulipanfestival

Oplev Danmarks største Tulipanfestival i slotsparken på Gavnø. Tusindvis af smukke tulipaner i et væld af sorter og farver.

Danmarks længste kirsebærallé

Danmarks længste kirsebærallé finder I på alléen til Gavnø Slot. Nyd de smukke lyserøde blomster fra vores over 100 år gamle Sakura træer.
Duftende roser i slotsparken på Gavnø

Rosenhaven

I Rosenhaven finder du de velduftende roser i mange farver. Rosenlabyrinten er et hit for såvel store som små haveinteresserede.
Udfordre sanserne i sansehaven på Gavnø

Sansehaven

I Sansehaven – De 6 sanser kommer alle sanser i spil. Duft, føl, lyt, se, smag og udfordre din fantasi.
skjærsommer gavnø

Skjærsommer

Det idylliske bindingsværkshus blev i 1846 bygget som legehus til den lille baronesse Julie Reedtz-Thott.
Den historiske Lindeallé i slotsparken på Gavnø

Historien om en Lindeallé

Læs den fantastiske historie om den smukke lindeallé i slotsparken. Vi skal tilbage til årene omkring 1750-52.