baron Otto Reedtz-Thott
Uddannelse
Baronens skolegang begyndte på Vor Frue Skole i Næstved, 1960-1966. Fra 1966 fortsatte Baronen sin skolegang på Herlufsholm Skole, hvorfra han blev sproglig student i 1973. Baronen gik på Handelshøjskolen i København og afsluttede i 1976 med en bachelorgrad i handel og økonomi. I 1976 påbegyndte Baronen studier på Massachusetts Institute of Technology, USA, og afsluttede i 1978 med en mastergrad som civiløkonom.
Erhvervsbaggrund
Siden 1973 har Baronen varetaget hvervet som godsejer på Gavnø.
Efter afsluttede studier i USA arbejdede Baronen for Citybank i København, 1980-1983. I 1984 var Baronen med til at grundlægge radiostationen The Voice og tv-stationen Kanal 2 i København. Baronen var med til at drive The Voice helt frem til 1995.
Tillidshverv
Formand for bestyrelsen for Gavnø Fonden, 1973
Formand for bestyrelsen for Reethoga, 2004
Ærestitel
Baronen er af H.M. Dronning Margrethe givet titel af Hofjægermester og Kammerherre.
Baronen blev tildelt Danske Distriktsblade DID Prisen i 1985 og ved Danmarks officielle radiopriser, Prix Radio, den særlige hæderspris i 2008.