Aktiviteter for børn i naturen
Gavnø tilbyder sjove oplevelser for hele familien – også til de mindste. På Gavnø har vi rammerne til en hyggelig dag fyldt med gode oplevelser for børn og barnlige sjæle. Herunder finder i mere info om de sjove aktiviteter for børn på Sjælland.
Kulturelle oplevelser for børn på Gavnø Slot
Det historiske slot byder på både sjove oplevelser og spændende læring, når I går på opdagelse i historien om slottet og leder efter de skjulte døre. Hvor skjulte døre kan børnene mon finde?
Udendørsaktiviteter i Slotsparken
Slotsparken er fuld af spændende aktiviteter for børn på. Sjælland har flere sjove klatreparker, men her på Gavnø finder I den mest sikre og familievenlige klatrepark, hvor børn helt ned til 3 år og minimum 110 cm. kan være med. Oppe mellem træerne møder i spændende aktiviteter som skal passeres og sjove svævebaner som kildrer i maven.
Med fokus på natur og leg, kan børnene tage på en sjov Insektsafari rundt i slotsparken, og gå på jagt efter sjove, interessante og farvestrålende insekter.
Oplev vores nye legeområde, hvor der både findes trampoliner i træerne, sjove udfordringer på jorden og vores helt nye gedeanlæg, hvor børnene kan komme helt tæt på og klappe gederne.
For de modige er vores klatrepark Gavnø Go Fly et sikkert hit, og her kan både børn og voksne blive udfordret og få en uforglemmelig oplevelse sammen. For de små skattejægere er der et spændende eventyr med skattejagt i vente, som giver dem mulighed for at udforske parkens og slottets hemmeligheder.
GAVNØ GO FLY
TRÆTOPBANEN FOR HELE FAMILIEN
Trætopbanen Gavnø Go Fly byder på underholdning og udfordringer for hele familien. Børn helt ned til 3 år kan være med. Gavnø Go Fly består af 7 forskellige baner i varierende højde og sværhedsgrad.
Eventkalender
Gavnø Slot byder i løbet af sæsonen på nogle af Danmarks største events. Oplev bl.a. Danmarks største Tulipanfestival, Danmarks største Veteranbilshow og Danmarks største Julemarked og meget mere.