Green Attraction
Gavnø er Green Attraction-certificeret. Certificeringen danner ramme om vores løbende arbejde med blandt andet natur, ressourceforbrug og drift.
GREEN ATTRACTION
Vi er Green Attraction-certificeret
På Gavnø arbejder vi med at bevare og vedligeholde stedets historiske bygninger, park og natur, samtidig med at vi løbende udvikler driften af attraktionen.
Som en del af dette arbejde er Gavnø certificeret med Green Attraction, som er en certificeringsordning målrettet danske attraktioner.
Hvad er Green Attraction?
Green Attraction er en certificeringsordning for blandt andet museer, forlystelsesparker, zoologiske haver og andre oplevelsessteder.
For at opnå certificeringen skal attraktionen leve op til en række kriterier inden for forskellige dele af driften. Det gælder blandt andet områder som energi, affald, indkøb og formidling.
På Gavnø bruger vi certificeringen som en ramme for vores løbende arbejde og udvikling.
Indsatser på Gavnø
På tværs af Gavnø arbejder vi med forskellige konkrete indsatser inden for blandt andet drift, natur, kulturarv og arbejdsplads.
Det omfatter blandt andet:
• Bevarelse og restaurering af Gavnøs historiske bygninger og kulturarv
• Pleje og udvikling af park og grønne områder
• Tiltag med fokus på biodiversitet og levesteder for insekter
• Sortering og håndtering af affald
• Arbejde med energi- og vandforbrug
• Samarbejde med lokale og regionale aktører
• Fokus på trivsel, fællesskab og udvikling på arbejdspladsen
Arbejdet udvikles løbende som en del af Gavnøs drift og Green Attraction-certificering.
FN's Verdensmål
En række af vores aktiviteter kan relateres til temaerne i FN’s Verdensmål. Det gælder blandt andet vores arbejde med vand- og energiforbrug, arbejdsplads, indkøb, natur og biodiversitet samt samarbejder med andre aktører.
Verdensmålene bruges som inspiration og reference i arbejdet med disse områder.
Hjælp os med at passe på Gavnø
Hvordan kan du som gæst gøre en forskel når du besøger os?
Nå du besøger Gavnø som gæst, kan du også hjælpe os med at passe på parken og dens omgivelser:
– Sorter dit affald korrekt i de opstillede affaldsstationer.
– Beskyt naturen ved at færdes med omtanke i parken.
– Hjælp med at spare på ressourcerne ved at bruge vand med omtanke.