Tag jeres lejrskole til nye højder på Gavnø!

Er I på udkig efter en lejrskoleoplevelse, der kombinerer læring, sjov og fællesskab i unikke omgivelser? Så er Gavnø det perfekte valg! Her får eleverne en uforglemmelig oplevelse, hvor historien møder naturen, og hvor der er plads til både eventyr, samarbejde og fordybelse. Gavnø tilbyder alt, hvad en vellykket lejrskole behøver – lige fra spændende aktiviteter og lærerig naturformidling til teambuilding og adrenalinsus i trætoppene!

Gavnø tilbyder en komplet lejrskoleoplevelse, hvor læring, natur og sammenhold går hånd i hånd. Vi skræddersyr gerne jeres besøg, så det passer til klassens behov og ønsker.

For kun 150 kr. pr person (mandag-fredag) kan I opleve hele Gavnø med både klatrebaner, Slot med Nordeuropas største private malerisamling og den store Slotspark med sommerfuglehus og sansehave.

Kom og oplev, hvorfor Gavnø er det oplagte valg for en uforglemmelig lejrskole – vi glæder os til at byde jer velkommen!

go fly trætopbane familie

Aktiviteter for lejrskolen på Gavnø

Udforsk plantelivet i slotsparken
Tag med vores dygtige gartner på en spændende rundtur i Gavnøs smukke slotspark. Her får I mulighed for at lære en masse om de mange blomster og træer, der pryder parken. I vil høre om årets gang i haven og hvilke faktorer, der påvirker planternes vækst. Det bliver en lærerig oplevelse om naturens vidundere!

Biodiversitet i vores nye væksthus
Glæd jer til vores helt nye sommerfugle- og væksthus! Her kan I komme tæt på sommerfuglens livscyklus og få et unikt indblik i, hvordan vi arbejder for at sikre biodiversiteten på Gavnø. Der er også plads til at fordybe sig i små biologiske opgaver, som gør oplevelsen ekstra spændende.

Insektsafari
På Gavnø gør vi en stor indsats for at bevare insekternes liv. I slotsparken har vi skabt ideelle levesteder for de mange små, summende venner. Med lup i hånden kan I tage på opdagelse og lære mere om insekternes fascinerende verden og deres adfærd.

Guidet tur på slottet
Gavnø Slot har dybe rødder i Danmarks historie. Slotskapellet, som blev opført i 1402 af Dronning Margrete 1., er kun begyndelsen på slottets mange spændende fortællinger. Vores kyndige guide vil dele fascinerende historier om Gavnø, fra nonneklosterets tid til oprettelsen af en pigeskole og landbrugets udvikling. Og vidste I, at Gavnø Slot huser Nordeuropas største private kunstsamling? Det bliver en tur, hvor historie og kulturarv bliver levende!

Go Fly – en sjov udfordring i trætoppene
Trænger I til en pause fra historie og læring? Så tag et sus i vores Klatrebane! Med seks baner i trætoppene, vil I opleve ægte adrenalinsus og sjov med flere hundrede meters svævebaner. Det er en oplevelse, der helt sikkert giver et sug i maven!

Teambuilding – Sammen er vi stærkest
Hvis I vil styrke sammenholdet i klassen, så er vores teambuilding-øvelser lige noget for jer. Øvelserne udfordrer både samarbejdet og kommunikationen, og I vil hurtigt opdage, at fællesskab og teamånd er nøglen til succes. Her bliver I rystet godt sammen – og det er både sjovt og lærerigt!

Mad og forfriskninger
I kan købe lækre sandwichens og drikkevarer i vores café, som kan nydes i caféens hyggelige omgivelser – eller I kan tage dem med i en picnickurv, hvis vejret er godt, og spise i det fri. I er meget velkommen til at medbringer jeres egen mad og drikke i Slotsparken. Ved vores bålområde kan I tænde op med gratis brænde fra Cafeen hvis i skulle have lyst til give jer i kast med lækker mad over bål. I Cafeen kan I låne snobrødspinde, popcorn kurve samt købe popcornskerner.

Sjove havespil
I haven finder I også en række sjove havespil, som eleverne frit kan benytte. Prøv kræfter med:
• Stigegolf
• Ringkast
• Stylter
• Vikingespil
• Bowling
• Mikado
• Skak

Overnatning
På Gavnø kan I bo i 2 store feriehuse med plads til henholdsvis 15 & 22 personer. Den ene er placeret som nabo til Slottet, mens den anden er placeret ned til vandet i skoven. I husene er der fuldtudstyret køkken, så I sammen kan udforske madens verden.

Danhostel i Vordingborg ligger ca. 25 minutter fra Gavnø. Her finder I billige overnatningsmuligheder. De hjælper jer med alt fra forplejning og madpakker,  til booking af transport og bagage hentning.

Danhostel i Faxe beliggende ca. 35 minutters fra Gavnø tilbyder ligeledes billige og gode overnatningsmuligheder for jeres klasse og er beliggende med Faxe Kalkbrud i baghaven. Morten og Charlotte som forpagter vandrehjemmet vil med glæde hjælpe jer med at skræddersy jeres lejrskoleophold så det passer til lige præcis jeres ønsker. 

Dybsø Naturskole er beliggende 4 km fra Gavnø. Her finder I en hyggelig bjælkehytte med plads op til 50 personer med undervisningslokaler, køkken og badeværelser. Derudover findes der både et udekøkken, shelters og telte på pladssen.  

Klatreparken for alle aldre

Sjove svævebaner og aktiviteter

Vores baner

Klatreparken Gavnø Go Fly byder på 6 forskellige baner i varierende sværhedsgrader.
Trætopbane for børn og voksne

Sikkerhed

Vores klatrepark er udstyret med “Continuous Belay”, hvor du hægtet fast på banen fra start til slut.

Arrangementer

Hold jeres næste skoletur, Blå Mandag eller børnefødselsdag i klatreparken Gavnø Go Fly.