Handelsbetingelser
Handelsbetingelser
Gældende fra d. 1. januar 2020
Disse handelsbetingelser gælder for køb foretaget af forbrugere i webshoppen på vores hjemmeside https://gavnoe.dk/
Vi anbefaler, at du læser handelsbetingelserne grundigt igennem, inden du handler på webshoppen. Du skal særligt være opmærksom på de tekster, som er fremhævet med kursiveret skrift.
Du handler med:
Gavnø Fonden, Gavnø 2A, 4700 Næstved. Tlf. 55 700 200, Cvr.nr. 53544614, info@gavnoe.dk (”Gavnø Fonden”, ”vi” eller ”os”).
Indgåelse af aftaler
Du skal være fyldt 18 år for at købe Gavnø Fondens tjenester online.
Du kan bestille online 24 timer i døgnet.
Når du afgiver en ordre, sender vi en ordrebekræftelse til dig via e-mail. Bemærk, at vi ikke er bundet af ordren før dette tidspunkt. Du er ansvarlig for, at de kundeoplysninger, du indtaster som led i et køb, er korrekte, idet vi ikke efterfølgende validerer eller kontrollerer disse oplysninger.
Betaling og sikkerhed
Den gældende pris er den, som på tidspunktet for bestillingen er angivet i den samlede oversigt over ordren, inden du accepterer. Alle opgivne priser er angivet inkl. moms.
Vi accepterer følgende betalingsmidler: Dankort, Visa, MasterCard, JCB Card og Mobilepay.
Beløbet hæves først på dit kort, når købet er foretaget. Der kan ikke trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.
Kreditkort-transaktioner sker på en separat sikret server med fuld kryptering af alle kreditkort oplysninger. Vi benytter Quickpay Manager. Denne løsning opfylder alle PBS-krav for sikre betalingsløsninger.
Levering
Alle online-billetter vil blive leveret til den oplyste e-mailadresse kort tid efter, at vi har modtaget din ordre – normalt inden for 10 min. Hvis dette mod forventning ikke sker, er du velkommen til at kontakte os – se dog venligst først i dit spamfilter. Gavnø Fonden påtager sig ikke ansvar for forsinkelser i levering, som skyldes tekniske problemer, dit eget spamfilter eller ukorrekt oplyst e-mailadresse.
Fortrydelsesret
Du har normalt 14 dages fortrydelsesret, når du indgår aftaler online. De fleste af Gavnø Fondens ydelser, som du kan købe online, er dog undtaget fortrydelsesretten, jf. bl.a. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 1 og 12.
Online-billetter
Online-billetter giver entré til Gavnø Slot og Slotspark i normal åbningstid og kan bruges én gang pr. billet på hvilket som helst tidspunkt på dagen. Online-billetter giver entré til Gavnø Go Fly i normal åbningstid og kan bruges én gang pr. billet på den valgte starttid.
Refunderes ikke (udover i henhold til reglerne ovenfor om fortrydelsesret) og kan ikke kombineres med andre rabatter eller kampagnetilbud.
Billetter til Gavnø Slot og Slotspark giver ikke adgang til Gavnø Go Fly.
Billetter til Gavnø Go Fly giver også adgang til Gavnø Slot og Slotspark.
Sæsonkort
Sæsonkortet er personligt og må/kan ikke overdrages til andre.
Sæsonkortets gyldighed fremgår af bekræftelsen.
Kortholderen skal have kortet (på print eller smartphone/tablet) på sig under hele besøget.
Kortet skal fremvises på forlangende.
Gavnø Fondens sæson løber typisk fra april til og med efterårsferien, samt Jul på Gavnø i primo november.
Særligt for sæsonkortet
Sæsonkortet er gyldigt for én sæson og kun i parkens ordinære sæson mellem april og oktober.
Giver en række fordele og rabatter på Gavnø. https://gavnoe.dk/aabningstider-og-priser/saesonkort/
Har du købt dagsbillet til Gavnø Slot og Slotspark eller Gavnø Go Fly, kan du på dagen konvertere denne til et sæsonkort mod betaling af differencen mellem billetten og prisen på sæsonkortet. Det beløb der fratrækkes, er det beløb som er betalt ved indgangen.
Sæsonkort-rabatterne kan ikke kombineres med andre rabatter eller kampagner i Gavnø Fonden.
Der tages forbehold for ændringer i rabatter og fordele, hvor kortet kan benyttes.
Du kan ikke forlænge dit sæsonkort. Hvis du ønsker et nyt sæsonkort, når dit sæsonkort udløber, må du derfor bestille et nyt som gælder fra datoen fra bestilling heraf.
Rabatkoder
Der kan kun anvendes én rabatkode pr. booking, og rabatkoder kan ikke kombineres.
Det er ikke muligt at anvende både rabatkode og kampagnetilbud.
Køb refunderes ikke ved ukorrekt indtastning af rabatkoder.
Gavekort
Gavekortet kan anvendes ved online på www.gavnoe.dk og ved besøg på Gavnø og er gyldigt i 3 år fra udstedelsesdato.
Gavekort kan ikke ombyttes til kontanter.
Gavekortnummeret for det digitale gavekort indtastes, når du booker på gavnoe.dk, eller bruges til betaling i indgangen eller i Café Tulipanen på Gavnø.
Digitale gavekort, som er købt hos Gavnø Fonden, kan refunderes mod et gebyr på 25 kr.
For at vi kan foretage tilbagebetaling, skal vi bruge følgende oplysninger, der gør det muligt for os at identificere dig: Dit navn, e-mailadresse, gavekortnummer og bankkontonr. Refundering kan alene ske ved henvendelse til info@gavnoe.dk
Ved tilbagebetaling i perioden fra gavekortets udløb og op til et år efter, bortfalder gebyret på 25 kr. Efter fire år fra udstedelsesdatoen bortfalder muligheden for tilbagebetaling.
Bemærk at der kan være restriktioner for refundering af gavekort, der er sponsorerede eller givet som firmagave.
Øvrige køb
Refunderes ikke og kan ikke kombineres med andre rabatter eller kampagnetilbud.
Personoplysninger og cookies
Du afgiver personoplysninger, når du handler på https://gavnoe.dk/ og kan her signe dig op til nyhedsbrev.
Vi indsamler, behandler og lagrer personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Dine personoplysninger videregives eller sælges ikke til nogen tredjeparter og vil blive behandlet fortroligt. Vi behandler ingen følsomme personoplysninger. Hvis du ønsker mere information vedrørende de oplysninger, som vi indsamler, og måden hvorpå de bruges, henviser vi til vores Privatlivspolitik, som kan tilgås her https://gavnoe.dk/privatlivspolitik/
Klager
Du kan klage til os på Gavnø Fonden, Gavnø 2A, 4700 Næstved, info@gavnoe.dk eller tlf.: +45 55 700 200.
Du kan også klage til Center for Klageløsning, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via www. naevneneshus.dk. Du kan også klage via EU-Kommissionens online klageportal. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her – ec.europa.eu/odr.
Lovvalg
Disse e-handelsbetingelser, og enhver aftale vedrørende køb fra os, er underlagt dansk ret, undtaget danske lovvalgsregler og CISG.